Købsguide


Hvilket ølkøleskab skal du investere i? Hvad er forskellen mellem et ølkøleskab, der kan indbygges, og et fritstående? I denne købsguide giver vi dig tips til dit køb af ølkøleskabe. Har du fortsat spørgsmål efter at have nærlæst købsguiden, er du hjertelig velkommen til at kontakte vores kundeservice, der svarer på dine spørgsmål via mail eller telefon.


To forskellige typer af ølkøleskabe

Hos Ølkøleskabe.dk forhandler vi to forskellige typer af ølkøleskabe; vi har både køleskabe til indbygning samt de fritstående køleskabe. Indbygningskøleskabene kan monteres under køkkenbordet eller lignende, mens de fritstående ølkøleskabe ikke skal indbygges, men blot kan stå frit.

Tænk på, at alle ølkøleskabe skal placeres i et rum med et indendørs klima (det vil sige varmere end 15°C), ellers fungerer de ikke. Det anbefales desuden, at du placerer dit ølkøleskab i et rum uden kraftige temperaturudsving.

Hvordan opbevarer jeg bedst mine øl?

Øl til servering

"En øl skal serveres kold". Ja, sådan forholder det sig i langt de fleste tilfælde, men der er dog undtagelser! Øl smager forskelligt, alt afhængigt af hvilken temperatur øllet har, når det serveres. For at få den maksimale smagsoplevelse ud af din øl er der forskellige retningslinjer for, hvilken temperatur den bør have ved servering:

Hvedeøl: 8°C
Lys lager: 8-12°C
Ale: 10-12°C
Mørk lager: 12°C
Porter og Stout: 16-18°C

Med et ølkøleskab kan du nemt indstille den temperatur, som passer bedst til den øltype, du vil servere!

Øl til lagring

Nøjagtigt som du kan lagre vin, kan du også lagre øl! Når du lagrer øl, gælder der de samme grundprincipper, som når du lagrer vin; der skal være en jævn temperatur samt et mørkt, stabilt og korrekt fugtighedsniveau. Et ølkøleskab er derfor den bedste metode til lagring af dine øl! At lagre øl i et normalt husholdningskøleskab bliver sjældent vellykket, da det ofte er for koldt til, at øllet kan få en vellykket lagringsproces.

Når du lagrer øl, er der frem for alt 3 gyldne regler du bør huske på:

1. Konstant & jævn temperatur
For at lagre øl er det nødvendigt med en konstant og jævn temperatur på mellem 8-13°C. Er der varmere, speedes lagringsprocessen op, hvilket resulterer i, at øllet meget nemt bliver dårligt. Er det koldere, bremses lagringsprocessen, hvilket medfører, at det tager meget lang tid for øllet at lagres. Vores ølkøleskabe har en justerbar temperatur, hvilket bevirker, at du nemt kan indstille den temperatur, som passer bedst til det ønskede formål.
2. Intet lys
Øl er følsomt over for lys, og derfor tappes de fleste øl på mørke flasker. Hvis øl udsættes for meget lys, brister humlen i øllet, hvilket medfører, at det både smager og ser anderledes ud. Flere af vores ølkøleskabe har UV-beskyttede glasdøre og holder på den måde det uønskede lys ude. Med en UV-beskyttet glasdør kan du lagre dine øl, uden at bekymre dig om dårligt øl!
3. Tilpas fugtigheden
Når du lagrer øl, bør luftfugtigheden ligge på mellem 50-75%. En højere fugtighed medfører, at etiketterne på ølflaskerne nemt tager skade. Flere af vores ølkøleskabe har en vandbeholder, som sørger for, at du altid har et korrekt fugtighedsniveau i dit ølkøleskab.

Montér et indbygnings-ølkøleskab

Skal du montere et indbygnings-ølkøleskab, anbefaler vi et skab, der er beregnet til formålet. Sørg for, at der står "til indbygning" i enten produktnavnet eller beskrivelsen. Et ølkøleskab, som ikke er beregnet til indbygning, vil hurtigt gå i stykker, og det er derfor vigtigt at undersøge dette forhold, inden du monterer skabet. Et ølkøleskab til indbygning har ofte udluftning under soklen.


Hvor meget plads er det nødvendigt at have omkring skabet?

Til de ølkøleskabe, der kan indbygges helt, er det slet ikke nødvendigt med plads til siderne (dog gerne lidt bagved). Ved de fritstående ølkøleskabe anbefales det (for at garantien skal være gældende) fra leverandørens side, at du har et frirum på 10 cm rundt om køleskabet, så cirkulationen ikke bliver overbelastet. Dette er dog en sandhed med modifikationer. Det plejer at fungere fint at have et fritstående ølkøleskab med en lidt mindre afstand (så lidt som 2 cm), men ydelsen kan dog blive lidt forringet, og det gælder om at holde styr på, at det ikke bliver for varmt. Det er fordelagtigt, hvis man kan kompensere for den ringe plads til siderne med enten lidt mere plads ovenfor eller bagved - eller omvendt.


Hvor støjsvagt et ølkøleskab skal man vælge?

Hvis du skal placere ølkøleskabet i et rum, hvor du ofte opholder dig, er det naturligvis vigtigt at tænke på lydniveauet. Dette lydniveau angives i decibel og er specificeret for de respektive modeller. En værdi på omkring 40 dB er en normal standard for ølkøleskabe. Det er dog vigtigt at huske på, at køleenheder brummer lidt, da kompressoren arbejder med jævne mellemrum og derfor ikke kan gøres helt lydløs.


Hvordan måles kapaciteten i enhederne?

Det antal flasker, som den enkelte enhed kan rumme, afhænger dels af, hvilke flasker du anvender, dels af hvor mange liter de indeholder. På Ölkylen.se måler vi kapaciteten i liter, og vi går ud fra, at man fylder en enhed med normale flasker, som rummer 0,33 liter.


Glashylde og metalhylde

Vi anbefaler, at du i dit ølkøleskab anvender hylder, som er beregnet til flasker. På Ölkylen.se finder du solide og specialfremstillede stålhylder med en træfront og detaljer i rustfrit stål. Vi har desuden flotte glashylder med frostet glas, som virkelig giver en ekstra finish. Se alle hylder





KUNDESERVICE

Man-fre 09.00-17.00
89 88 29 01

info@olkoleskabe.dk


FRAGT & LEVERING

2-5 dages levering*
Ølkøleskabe sendes altid fragtfrit*

Vi samarbejder med DHL

Læs mere

KØBSGUIDE - VI HJÆLPER DIG!